DR Presse
TV Radio Live Nyt fra DR Foto
Pressemail Kontakt
 
Søgning i tekst:
Medtag arkiv
Søgetips
Kender du denne type?

Ny nysgerrig ekspert i 'Kender du Typen?'
Anne Glad beskriver sig selv som 'sindssygt nysgerrig'. Derfor føler hun sig også privilegeret, når hun i 'Kender du typen?' på DR1 får lov at kigge ind i 10 kendte personers meget forskellige hjem.
TV en uge frem

Se tv-programmet en uge frem ved at klikke hér.


ARKIV
Film
Uskyldige stemmer
DR2  21.09.09 / 20.30

Filmperler: Uskyldige stemmer - gribende drama om at vokse op i krigens skygge

Luis Mandokis roste drama 'Uskyldige stemmer' fortæller den autentiske historie om en 11-årig dreng, der vokser op i det borgerkrigshærgede El Salvador i 1980’erne.

Den mexikanskfødte Hollywood-instruktør Luis Mandoki er bedst kendt for veldrejede underholdningsfilm som ’Grænseløst begær’, ’When a Man Loves a Woman’ og ’Brevet i flasken’. Men i 2004 bevægede Mandoki sig ind på et lidt andet og mere virkelighedsnært spor, da han blev kontaktet af den unge manuskriptforfatter Oscar Torres. Torres havde skrevet en historie om sin opvækst i det borgerkrigshærgede El Salvador, som han flygtede fra som 14-årig. Mandoki kunne øjeblikkeligt se kvaliteterne i den dramatiske og dybt personlige historie, og snart kom den til at danne grundlag for filmen ’Uskyldige stemmer’.

Gribende og stærk

’En gribende og stærk fortælling om at vokse op midt i en krig’, skrev Berlingske Tidende om filmen, der nu kan opleves på DR2. Den unge mexikanske skuespiller Carlos Padilla spiller hovedrollen som 11-årige Chava, der vokser op i et slumkvarter i 1980’ernes El Salvador, hvor der raser en brutal borgerkrig mellem regeringshæren og oprørsbevægelsen FMLN. Chavas far rejste til USA, da krigen brød ud, så trods sin unge alder må Chava forsøge at hjælpe sin mor, Kella (Leonor Varela) med at forsørge familien.

Chava går også i skole og leger som alle andre børn, men snart er barndommen definitivt forbi. For når Chava fylder 12, er han gammel nok til at blive indrulleret i regeringshæren. Den eneste anden mulighed synes at være at slutte sig til oprørerne, men det er noget af beslutning for en knægt på 11-12 år. Kan han finde en udvej?

Farvel til barndommen

Oscar Torres husker stadig, hvordan han som barn måtte ligge på maven, når han lavede sine lektier, så han ikke blev ramt af de kugler, der i ny og næ gennemborede familiens hus. Men det var ikke tanken om at dø, der skræmte ham. ’Da jeg var barn, var jeg ikke bange for at blive dræbt. Jeg var bange for, at min mor ville blive dræbt, og jeg var endnu mere bange for at blive indrulleret i hæren, så jeg ikke længere kunne forblive et barn.’

Det er den frygt, der gennemlyser ’Uskyldige stemmer’, der opleves gennem Chavas øjne. Her er de mest skræmmende scener ikke, når byen genlyder af maskingeværsalver - men derimod når hæren dukker op på skolen for at hente de børn, der er fyldt 12.

Originaltitel: Voces inocentes.

DR Markedsføring Presse

DR Licens- og Programservice hjælper lyttere og seere med svar på spørgsmål om programmer, sendetider og medvirkende mandag - torsdag kl. 09.00-16.30, fredag kl. 09.00-14.00 på tlf 7020 1313 og via hjemmesiden www.dr.dk/kontaktdr. Lukket i weekenden og på helligdage.

Pressemeddelelsen er offentliggjort 15.09.09 / 15.04

send til kollega | print | til top

3 billeder næste
Pressefoto

Luis Mandokis roste drama Uskyldige stemmer fortæller den autentiske historie om en 11-årig dreng, der vokser op i det borgerkrigshærgede El Salvador i 1980'erne.
Foto: Nordisk Film  
Ophavsret: Type 2
FotoID:25783944

Download foto