DR Presse
TV Radio Live Nyt fra DR Foto
Pressemail Kontakt
 
Søgning i tekst:
Medtag arkiv
Søgetips
Kender du denne type?

Ny nysgerrig ekspert i 'Kender du Typen?'
Anne Glad beskriver sig selv som 'sindssygt nysgerrig'. Derfor føler hun sig også privilegeret, når hun i 'Kender du typen?' på DR1 får lov at kigge ind i 10 kendte personers meget forskellige hjem.
TV en uge frem

Se tv-programmet en uge frem ved at klikke hér.


ARKIV
Livsstil
Kender du typen?
DR1 

Ny nysgerrig ekspert i 'Kender du Typen?'

Anne Glad beskriver sig selv som 'sindssygt nysgerrig'. Derfor føler hun sig også privilegeret, når hun i 'Kender du typen?' på DR1 får lov at kigge ind i 10 kendte personers meget forskellige hjem.

Det er ok, at voksne ser tegnefilm, spa-bade er yt og dit valg af briller og pung fortæller alt om dig.

Sådan lyder nogle af Anne Glads bud på tidens trends og tendenser. Til daglig er hun tekstforfatter, konceptudvikler og medejer af Sunrise Reklamebureau, men snart optræder hun som ny ekspert, når DR1 sender endnu en række af 'Kender du typen?', hvor hun afløser Christine Feldthaus, når programmet tager hul på en ny sæson i januar.

- Det er et stort privilegium at få lov at komme ind i andre menneskers hjem og få et indblik i deres livsstil og livssyn. Det er en enestående oplevelse, og hvor tit får man lov til at lege på det niveau, spørger Anne Glad.

Ren leg er det nu ikke. Der ligger stor faglighed og mange års erfaring med at spotte vores vaner bag, når hun kommer med sit bud på hjemmenes kendte beboere. Og i udsendelserne får hun brug for alle sine kompetencer.

- Det vanskelige ved opgaven er, at mens man kan putte målgrupper i ret firkantede kasser, så er det afvigelserne, der skaber personligheden. Derfor er det ikke altid indlysende, hvad svaret er. Desuden bliver vi mere og mere forskellige. Der er 70-årige kitesurfere og 25-årige sofakartofler, siger Anne Glad.

Et orienteringsløb
I de ti udsendelser kommer hun rundt i et sammensurium af forskellige hjem. Undervejs bliver hun oven i købet udsat for små opgaver, hvor hun f. eks. skal tage stilling til hvilken avis, der bliver læst i hjemmet. Ud over at komme med et klart svar skal hun også begrunde sit valg. Det er lige en udfordring, der passer den 37-årige fynbo.

- Det føles som et ”målgruppe-orienteringsløb”, og det er selvfølgelig en gave for sådan en som mig, siger Anne Glad.

Det er stadig sjovt
Med i kapløbet om at svare rigtigt er også den erfarne ekspert Niels Folmann. Han er administrerende direktør i BBDO, hvor han arbejder med kommunikation og markedsføring for en række større danske og internationale virksomheder.

- Trods mine 44 somre glæder jeg mig fortsat hver eneste gang, vi ruller ud med bind for øjnene, og hopper ud i en baggård på en gårdsplads eller en stille villavej. Den kommende sæson byder på meget forskellige typer og miljøer. Der har været hårde nødder at knække og pæne overraskelser, siger Niels Folmann.     

Det er som sædvanlig Jens Blauenfeldt, der er vært på programmet, hvor han ad vildveje og snørklede smutveje forsøger at guide de to eksperter i mål.

DR Markedsføring Presse

DR Licens- og Programservice hjælper lyttere og seere med svar på spørgsmål om programmer, sendetider og medvirkende mandag - torsdag kl. 09.00-16.30, fredag kl. 09.00-14.00 på tlf 7020 1313 og via hjemmesiden www.dr.dk/kontaktdr. Lukket i weekenden og på helligdage.

Pressemeddelelsen er offentliggjort 18.11.09 / 10.00

send til kollega | print | til top

5 billeder næste
Pressefoto

Anne Glad er den ny tjekkede ekspert på 'Kender du typen?'. Med sin store viden om alt fra designer-tøj til franske kaffeskåle giver den unge fynbo den erfarne Niels Folmann kamp til stregen. Jens Blauenfeldt styrer som sædvanlig dysten.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen  
Ophavsret: Type 1
FotoID:26765299

Download foto